Med denne lille intense roman debuterer Gilles Rozier på dansk. En navnløs fortæller beretter om livet under den tyske besættelse af Frankrig. Hans problem er at han er tysklærer, og desuden en stor beundrer af tysk litteratur, tysk ånd og dannelse. Han er også en medløber, går i tyskernes tjeneste som oversætter, dog mod sin vilje, men da han møder en jødisk, fransk soldat, forandrer hans liv sig totalt. Han gemmer ham i kælderen i sin moders hus, og da hans kone, som han kun på det formelle plan er gift med, dør, indleder han et forhold til jøden, mens hans søster lystigt hengiver sig til en SS-mand. Via jøden kommer han i gang med at studere jiddisch, og de har mange, lange samtaler i de lange nætter i kælderen, indimellem de lidenskabelige favntag. Affæren ender tragisk, men det er ikke tragik der præger denne roman, derimod en underfundig og subtil fortæller, som beretter om den forbudte kærlighed med indfølelse og en god portion stille humor, en fortæller som aldrig afslører sig selv, men alligevel er intenst tilstede. En fin lille roman, fortalt i et sirligt og slebet sprog, som fint illustrerer denne lidt farveløse person, og hans sjæleliv.