Bøger / faglitteratur / kogebøger

Kærlighed til mad


Beskrivelse


Mere end 100 opskrifter til friske og sunde lette måltider, hovedretter, desserter og bageopskrifter. Med inspiration fra forskellige madkulturer samt anderledes sammensætning af ingredienser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. mar. 2013

af

af

Line Hoffgaard

d. 27. mar. 2013

Kogebogen henvender sig til den letøvede eller rutinerede kok, som vil have ny inspiration. Flot og farvestrålende forside.

Allround kogebog med retter inspireret fra mange forskellige madkulturer. Opskrifterne er inddelt i lette måltider, hovedretter, desserter og bagning, men er i øvrigt ikke formidlet eller inddelt efter de forskellige verdenskøkkener. Sammensætningen af ingredienser i mange retter er utraditionel, og der er ingen gammelkendte klassikere. Sværhedsgraden svinger; der er både hverdagsmad og krævende gæsteretter. Nogle retter indeholder sjældne ingredienser: mikrokrydderurter, sure kirsebær, geraniumblade m.v. Et introducerende afsnit om forfatterens rejser og kærlighed til forskellige madkulturer. Register, fotos til de fleste retter og tilberedningstid angivet. Sophie Michell har hentet inspiration til retterne gennem en lang karriere som kok på Michelin-restauranter og rejser i hele verden. Hun har også deltaget i flere tv-programmer og kokkereret for verdensstjerner. Det er forfatterens 4. kogebog, hvoraf Fabulous food : sexy recipes for healthy living, 2008 findes på et dansk bibliotek.

Mange kogebøger finder inspiration i fremmede madkulturer og blander forskellige verdenskøkkener i en og samme kogebog, fx den danske kok Nikolaj Kirks Mit lykkelige køkken, 2011.

En spændende kogebog, der med sit internationale præg og anderledes sammensætning af ingredienser giver ny inspiration i køkkenet. Et godt alternativ til kogebøger om det nordiske køkken.