Aske er en lidt sær ung mand, der bor alene i et stort gammeldags hus i en lille by i provinsen. Askes forældre er døde, og det er ikke særlig lang tid siden. De efterlod Aske mange penge, som sagføreren Bløndal tager sig af. Aske skriver breve til mor og far om hverdagens små hændelser, han rydder op i kælderen og samler æbler sammen. Han går også tur med naboen, fru Vollquartz', gamle hund. Hunden dør, og fru Vollquartz ønsker kun at dø, nu har livet ingen mening mere. Aske er deltagende og lytter, dagen efter finder hjemmehjælperen fru Vollquartz død. Der hviler en frysende, regntung tristhed over fortællingen, som handler om uendelig ensomhed, men også om Askes ægte ønske om at hjælpe de ulykkelige, som åbenbart tiltrækkes af ham. Aske må gøre sig meget umage i denne mærkelige voksenverden, men han slog jo også hovedet som barn. Havde scenen været USA, havde jeg tænkt på Stephen King. Nu er vi imidlertid i en dansk provins, som den er mørkest men også gribende på en sær måde. Historien er meget lidt opmuntrende, men svær at ryste af sig. Det er kvalitetslitteratur, men forfatteren kræver formidling.