En ensom, gammel mand modtager en dag et brev fra sit 12-årige barnebarn, som han ikke har set, siden drengen var to. Brevet sætter gang i både tanker og handlinger. Til dem, der holder af danske, nutidige familieromaner

.

Overraskelsen er stor, da den ældre, ensomme morfar en dag finder et brev i postkassen. Brevet er fra hans 12-årige barnebarn Andreas. Manden har stort set ikke haft kontakt med sin familie i 10 år og regnede ikke med at skulle have det nogensinde igen. Men brevet fra Andreas, der bl.a. afslører, at Andreas har brug for sin morfar, får manden til dels at tænke tilbage og til dels at indlede en brevveksling med sit barnebarn. Måske er det starten på en familieforsoning?

.

Det er ikke umiddelbart med glæde, at morfaren modtager det uventede brev fra Andreas. Som han siger: "Det har taget mig ti år at komme til et punkt, hvor jeg ikke savner noget." Han lever i selvvalgt ensomhed, da hans voksne børn bebrejder ham deres mors død for flere år siden. Men nu, hvor barnebarnet Andreas rækker hånden frem, er det alligevel vanskeligt ikke at tage den. Kun gradvist afdækkes det, hvad der er sket i familien, hvilket gør det til en spændende historie, der afrundes med et overraskende tvist

.

Familiekonflikter og problematiske forhold mellem en far, der er enkemand, og hans voksne børn er også temaer i fx 

Patriarken

---

---

 af Trisse Gejl og 

Johns saga

---

---

 af Torben Munksgaard

.