Overlæge Jørgen Røjels erindringer fra besættelsestiden må karakteriseres som en af de beretninger som vi indtil nu har manglet. Bogens titel må ikke betragtes som noget motto for den individualistiske Jørgen Røjel, og forfatteren bekræfter i høj grad karakteristikken i Besættelsens hvem-hvad-hvor: »Røjels modstandsarbejde var i sjælden grad præget af humør, ufor-færdethed og uafladelig aktivitet.« Beretningerne i bogen er ifølge sagens natur ikke nye, men det er forfriskende at se gennem Røjels briller. Han fortæller om sin tjenestetid på »Søulven« i 1940, om Hvidstengruppen, sprængningen af Langåbroerne, opholdet i Den Danske Brigade i Sverige og de interne uoverensstemmelser med brigadens ledelse, flugten tilbage til Danmark, arbejdet i Holger Danske, opholdet i Frøslev-Lejren efter en dramatisk arrestation, den noget særprægede flugt fra lejren, og endelig kapitulationen. Det er en fordel, at Røjels bog først kommer på dette sene tidspunkt, for bogen er, selvom dens holdninger positiv-kritisk, behageligt fri for de første beretningers næsegruse begejstring for modstandskampen. Bør naturligvis indlemmes i bibliotekerne på lige fod med tidligere skildringer

.