Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Juliane Jensen


Beskrivelse


Den gæve Juliane fra Christianshavn mister sin mand og må klare tilværelsen alene med sine fire drenge. Et charmerende tidsbillede fra 1890'ernes København.

Anmeldelser (8)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. okt. 2003

af

af

Jytte Bræmer

d. 13. okt. 2003

Nu er også 2. del af Klinkevals-trilogien læsepædagogisk bearbejdet. Som første bind, der udkom sidste år, ydes både plot, personbeskrivelse og stemning fuld retfærdighed i forhold til det oprindelig forlæg. Den stærke Juliane bliver sat på hård prøve, da hendes elskede Otto dør fra hende og efterlader hende alene med 4 fire små børn plus de to store fra tidligere forhold. Men som altid har hun en råstyrke, der får hende til at tage kampen op, og ved bogens slutning sidder hun i teatret og nyder yndlingssønnen Josephs debut som sanger på Det Kongelige Teater. Man kan dog godt mærke, at det er en stor opgave at få bogens handling komprimeret, så den kan rummes i letlæsningsbogens form. Det giver et lidt hæsblæsende, opremsende præg over bogen. Det er dog stadig et rigtigt godt tilbud til voksne læsesvage, der er kommet et godt stykke i læseprocessen, men som stadig har brug for en bearbejdet udgave af den almindelige voksenlitteratur.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Birgitte Bornæs

d. 18. dec. 2018

God fortsættelse af sidste års læsersucces Klinkevals. Juliane fra Overgaden oven Vandet på Christianshavn er blevet gift med sin unge smed Otto, der er socialist. De forøger med 17 månedersmellemrum familien (og problemerne) med et nyt kuld drenge på i alt 4 til de fornemme søstres forargelse. De er jo selv mesterkoner. Lykken og livsglæden blomstrer trods vanskelige kår, men Julianebliver igen enke. Sorgen er ved at knække hendes ellers ukuelige livsvilje og optimisme, men hun genvinder fatningen og får med de 6 børns hjælp i et varmt sammenhold greb om økonomi og tilværelse-ikke nogen dans på roser, men snarere et liv på sultegrænsen. De klarer sig ved opfindsomhed og hårdt arbejde, uden at Juliane behøver skaffe børnene en ny forsøger i skikkelse af den ivrigeslagtermester Hansen, hvilket de også helst er fri for. Den ældste i det sidste kuld unger, Joseph, har den største birolle i bogen i en følsom og indlevet skildring af en begavet og usleben drengskamp dengang for at fåen uddannelse. Jane Åmund har i denne festlige, varme fortsættelse fuldt greb om sprog, personer og miljø. Man underholdes glimrende af den levende skildring af et forsvundetKøbenhavnsk miljø med den livsglade, skrappe og bramfri Juliane i centrum.


Bibliotekernes vurdering

d. 5. apr. 2019

af

af

Birgitte Bornæs

d. 5. apr. 2019

God fortsættelse af sidste års læsersucces Klinkevals. Juliane fra Overgaden oven Vandet på Christianshavn er blevet gift med sin unge smed Otto, der er socialist. De forøger med 17 måneders mellemrum familien (og problemerne) med et nyt kuld drenge på i alt 4 til de fornemme søstres forargelse. Dé er jo selv mesterkoner. Lykken og livsglæden blomstrer trods vanskelige kår, men Juliane bliver igen enke. Sorgen er ved at knække hendes ellers ukuelige livsvilje og optimisme, men hun genvinder fatningen og får med de 6 børns hjælp i et varmt sammenhold greb om økonomi og tilværelse -ikke nogen dans på roser, men snarere et liv på sultegrænsen. De klarer sig ved opfindsomhed og hårdt arbejde, uden at Juliane behøver skaffe børnene en ny forsøger i skikkelse af den ivrige slagtermester Hansen, hvilket de også helst er fri for. Den ældste i det sidste kuld unger, Joseph, har den største birolle i bogen i en følsom og indlevet skildring af en begavet og usleben drengs kamp dengangforatfå en uddannelse. Jane Aamund har i denne festlige, varme fortsættelse fuldt greb om sprog, personer og miljø. Man underholdes glimrende af den levende skildring af et forsvundet Københavnsk miljø med den livsglade, skrappe og bramfri Juliane i centrum.


Dansk audiologopædi

Årg. 39, nr. 4 (2003)

af

af

Natasha Epstein

Årg. 39, nr. 4 (2003)


Berlingske tidende

d. 14. nov. 1990

af

af

Jens Kistrup

d. 14. nov. 1990


Jyllands-posten

d. 26. feb. 1991

af

af

Annelise Vestergaard

d. 26. feb. 1991


Information

d. 20. nov. 1990

af

af

Ejgil Søholm

d. 20. nov. 1990


Politiken

d. 13. dec. 1990

af

af

Birgitte Possing

d. 13. dec. 1990