Bøger / faglitteratur til børn

Juleklip


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Modeller, nemme og mere krævende, til nye kurve og kræmmerhuse, lanse med lys og stjerner, engle, nisser og tableauer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 1996

af

af

Susanne Thøfner

d. 18. okt. 1996

Det myldrer med kranse, ophæng og fyrfadslygter, juletræspynt og bordpynt, kort sagt alt, hvad et julehjerte kan begære! En del af modellerne er skåret ud, men de fleste er klippet og derefter forsynet med pålimede detaljer i andre farver karton. Alle modeller vises med tilhørende skabeloner i fuld størrelse samt farvefotos og en kortfattet opskrift. Denne nydelige bog, som er forfs. tredje juleklippebog, viser en del af sine mange modeller i farvefotos på omslaget. Modellerne er på en gang ret traditionelle og alligevel nye, og forfs. velkendte stil har mange begejstrede tilhængere, der bestemt ikke vil føle sig snydt af denne bog. Modellernes sværhedsgrad er varierende, men bogen er gennemgående betydelig sværere end de bøger, forf. har lavet specielt for børn, og selv om en del af modellerne kan udføres af større børn, henvender bogen sig primært til de fingernemme og tålmodige blandt voksenbibliotekets lånere.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. okt. 1996

af

af

Jette Beider (skole)

d. 18. okt. 1996

En ny bog med juleklip er altid spændende. Endnu engang oplever man den store kreativitet, der er i denne kunstart. Bogen er fyldt med mange nye ideer, men målgruppen er her voksne og større børn, så der er ikke mange blandt skolebibliotekets lånere, der selv kan gå i gang med modellerne. Der er ideer til adventspynt, mobiler, bordpynt, fyrfadslygter og meget mere - alle nye og spændende variationer af juletemaerne. De flotte farvefotografier af alle modellerne er meget inspirerende. Der er udførlige vejledninger og arbejdstegninger, samt skabeloner i fuld størrelse til alle modellerne. Til hver model er også nævnt hvilke materialer, der skal bruges. Bogen indledes med mange gode informationer om værktøj, klippetip, lim m.m. Det er en inspirerende bog med nyheder mest for voksne fingersnilde og for de børn, der juleklipper sammen med hjælpsomme voksne.