Bøger / faglitteratur / rejsebeskrivelser

Jorden rundt med hele familien


Beskrivelse


I dagbogsform fortæller Bettina Aller (f. 1962) om det år hvor hun og familien sejlede fra Sydfrankrig til Kap Verde, over Atlanten til Mellemamerika og videre ud til smukke Stillehavsøer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. nov. 2017

af

af

Annemette Schønberg Johnsen

d. 15. nov. 2017

Sejl jorden (halvvejs) rundt med eventyreren Bettina Aller og hendes familie. For læsere af hyggelige, personlige rejse- og sejladsberetninger.

Bettina Aller har altid haft lyst til at sejle og se en tropeø dukke op i horisonten. Hun og hendes franske mand har derfor købt en båd, som uheldigvis har mange startvanskeligheder. Da de endelig kommer afsted med 4 børn, 2 unge venner og besætning, bliver det en rejse med mange skønne oplevelser. Besværligheder overvindes, bl.a. med Allers altid kække tilgang til livet. Sejladsen går fra Sydfrankrig til Kap Verde, over Atlanten til Mellemamerika og videre ud til smukke Stillehavsøer. Efter et år på farten slutter rejsen i 2013 og familien er således nået halvvejs rundt om Jorden. Dagbogsform, mange farvefotos.

Man mærker Allers utrættelige gå på-mod og positive livsindstiling overalt i bogen, og hun fortæller meget om sit liv. Hun skriver nærmest som hun taler, fornemmer man. Der er en vis risiko for at blive en smule træt undervejs, for der er mange gentagelser og mange mindre vigtige detaljer i den energi-og humørfyldte skildring. Sprogligt er det ok, men heller ikke mere. Den skal nu nok finde sine læsere, som vil føle sig fornøjeligt og hyggeligt underholdt.

Ikke på højde med Troels Kløvedels bøger, den er mere på linje med "Familie på farten"-serien. Mere interessant, og ikke blot på grund af kendisfaktoren, end Et år for egne sejl, som også beskriver en langvarig familiesejlads.