Bøger / faglitteratur / biografier

John Eriksen : angriberen, der glemte sig selv


Beskrivelse


John Eriksen (1957-2002) var både på og udenfor banen en stille mand. En dedikeret fodboldspiller, der kunne kunsten at score mål for både klub- og landshold. Han blev kun 44 år efter at være blevet ramt af demens i en ung alder.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 21. okt. 2016

af

af

Kresten Søe Christensen

d. 21. okt. 2016

John Eriksen var både på og udenfor banen en stille mand. En dedikeret spiller, der sjældent stod for spektakulære mål og driblinger, men altid forstod at placere sig på rette sted og sparke bolden i kassen. For fodboldhistorisk interesserede.

Bogen bygger på samtaler med bl.a. broderen, medspillere, trænere og samtidsartikler i pressen. Den handler om en fodboldspiller, som de fleste har glemt, men som i 1980'erne scorede mål på samlebånd i Holland, Frankrig og Schweiz. JE var en ydmyg eksistens, der ikke stod for store onelinere i pressen. Trygheden i klubben og trivsel i det fremmede for ham selv og familien var alfa og omega. Han befandt sig bedst uden for rampelyset i klubber under den europæiske top. Et moment der sammen med hans væsen og konkurrencen med fx Elkjær og Michael Laudrup gjorde, at han aldrig slog igennem som publikumsyndling på landsholdet. Bogen fortæller om JE's fodboldglæde og karriere helt fra barndommen og afsluttes med hans tidlige tragiske død af demens som 44-årig.

Finks bog om bysbarnet fra Svendborg er en stille velskrevet bog om en stille mand. Primært i den forstand, at den udover den sædvanlige skildring af en dedikeret fodboldspiller også går bag en usædvanlig profil, der bevidst fravalgte rampelyset. Men de mange pointeringer af JE's beskedenhed og detaljerne fylder meget, og mainstreamlæseren vil savne genrens normale kulørte skildringer af kampe og mål.

Der findes intet selvstændigt om JE, men om 80'er fodbold fx: Danish dynamite.