Dette er historien om den meget fattige dreng Johannes (1542-1591), der får lov til at følge undervisningen på et Jesuitterkollegium, bliver tilbudt præstevielse, men i stedet søger optagelse i Karmelitterordenen, hvis medlemmer lever i uafladelig bøn til Jomfru Maria og selvfornægtelse. Sammen med Teresa af Avila reformerer han ordenen, og den nye orden kaldes så de uskoede, fordi de gik barfodede. Johannes, der kaldes askesens læremester, var både tænkende filosof, teolog og mystiker. Af nogle kaldes han ligefrem mystikkens teolog. Hvor bogens første del er rent biografisk, er anden del en indføring i hans forfatterskab som mystiker, lyriker og teolog. Denne opdeling er naturlig, fordi der er en meget tæt sammenhæng mellem hans liv og værker, der hører til den kristne mystiks klassikere. I sin samtid var han en skattet åndelig vejleder og nu er interessen for ham er ved at få en renæssance. Af hans egne værker er Bestigningen af Bjerget Karmel oversat til dansk. Den er et billede på hans eget liv, der symbolsk bestod i at bestige høje bjerge. Denne væsentlige bog sluttes med litteraturhenvisninger herunder henvisning til fire relevante danske websteder.