Jerichos roser

Omslaget er meget dækkende for historien med en tydelig opdeling i det sorte og hvide og med bloddråber fra S'et i den sorte del.

Petersen har tidligere udgivet Græd vagabond, en personlig reflektion over en pilgrimsvandring til bl.a. Santiago de Compostela. Hans nye roman beskriver han som en noget fiktiv erindringsroman. Den består af to parallelle forløb: Den 6-7-årige Nikolajs lykkelige barndomssommer hos bedsteforældrene på landet og den voksnes forkrampede liv, hvor han lever i isolation og har en mission med at dræbe en række mennesker. Først til allersidst ser vi, hvad der gik galt i barndommen, som måske kan forklare det asociale voksenliv. Sproget er udmærket og barndomsdelen har mange smukt sansede billeder, mens voksenlivet er meget udpenslet med vold og sex, og det lykkedes i hvert fald ikke for mig at se nogen mening eller personlig kobling til flere af mordene.

Barndomsdelen fik mig flere gange til at tænke på Bent Hallers Indtil sommeren er forbi, men denne målgruppe vil slet ikke kunne kapere voksendelen.

En sprogligt velskrevet, men usammenhængende roman.

Læs hele vurderingen