Bøger / skønlitteratur / digte

Jeg ville leve : digte


Beskrivelse


Digte om en ung mand før, under og efter psykisk sygdom.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 16. dec. 2019

af

af

Thomas Olesen

d. 16. dec. 2019

Digte om livet før, under og efter psykisk sygdom. Skrevet til folk, der selv har psykisk sygdom på tæt hold.

Digte om en ung mand, som rammes af angst, svær depression og psykose. I første digt beskrives en idyllisk barndom: "Vokset op på landet / rejste på ferie hvert år (...)" Under idyllen lurer et mørke: "så tv alene hjemme / tænkte på døden" Med tiden kommer der angstanfald, som kulminerer med følelsesmæssigt kaos og meningstab. Manden higer efter en diagnose, der kan sætte form på det indre kaos og hjælpe omverdenen til at forstå sygdommen: "Sæt mig i en kasse / få mig til at passe ind / hjælp mig med / at finde mig selv". I sidste del beskrives det, hvorledes den unge mand lærer at leve med sindslidelsen. I forordet skriver forfatteren, at formålet dels er at afmontere tabuet, som psykisk sygdom er omgærdet af, og dels at hjælpe andre med at sætte ord på sygdommens kaos.

Ikke alle digte har lige højt æstetisk niveau. Til gengæld er digtene rå og umiddelbare; de sætter ord på den tilstand, den psykisk syge befinder sig i. Flere digte fra anden del skiller sig især ud ved et stærkt og komplekst billedsprog, der mimer en ung mands kæntrede sind. Det er rørende og godt.

Der findes flere digte om psykisk sygdom før, under og efter. Se fx Birgithe Bjerre Holses Ord for ord mod lysetTror spillelederne virkelig at jeg er sådan en pæn moden dame. For digte af pårørende, se fx den sublime Tror spillelederne virkelig at jeg er sådan en pæn moden dame af Charlotte StrandgaardDer findes flere digte om psykisk sygdom før, under og efter. Se fx Birgithe Bjerre Holses Ord for ord mod lyset. For digte af pårørende, se fx den sublime af Charlotte Strandgaard.