Bogen er den 4. i serien Jeg vil være..., og fortæller om de mange måder, man kan fremstille teaterdukker på. Materialerne er mest billige ting, man har i huset: fingerdukker af paprør, handskedukker af strømper, stangdukke af en gulvmoppe eller en badesvamp. Snoredukker af papæsker og skyggedukker vises også. Tingene beskrives af fotos, tegninger og tekstblokke indimellem. Mange tips og gode råd står i tale- bobler og tekstkasser. Tonen er frisk og let og læseren tiltales hele tiden med "du". God og appellerende forside. Bogen ser i det hele taget let og indbydende ud, men jeg synes anvisningerne på de lidt sværere ting er for overfladiske. Bogens smarte men rodede layout fremmer ikke forståelsen. Børn fra 10 år kan snuse til emnet og måske få lyst til at gå videre. Dertil kan de f.eks. bruge Vi laver dukketeater af Maija Baric (1997) eller Lyndie Wrights Nemt- at- lave dukker fra (1996), der begge giver bedre og grundigere anvisninger.

I serien Jeg vil være... handler denne hobbybog om at være dukkefører og om at lave teater. I samme serie findes bøger om at være akrobat, tryllekunstner og klovn. Bogen henvender sig til fingersnilde børn i indskolingsalderen og deres voksne hjælpere. 6 glade børn præsenterer forskellige ideer til fingerdukker, handskedukker og dukker på pind. Der er skyggeteater, snoreforestillinger og bygning af scener og alle projekter fremstår farvestrålende og umiddelbart lettilgængelige. Jeg tror mange elever vil låne bogen med hjem til fritidsbrug. Mange vil tiltrækkes af de flotte farverige fotografier af børn, der har det sjovt, men produkterne tror jeg næppe vil blive realiseret. Flere steder mangler jeg en ordentlig vejledning til arbejdsgange. Bogen kan bruges til inspiration og supplere udvalget af bøger, vi har på hylderne, bl.a. Vi laver dukkerteater, Maija Baric, 97. Dukker, Bruno Gaston, (Teaterhåndbogen b.1) og Mester Jakel & hans venner, Helga Mohr. 96.