Bøger / skønlitteratur / vittigheder

Jeg vil dø over evne!


Beskrivelse


Humoristiske historier og underfundige one-liners.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. okt. 2013

af

af

Carsten Güllich-Nørby

d. 24. okt. 2013

Målgruppen er lidt yngre læsere som ynder stand-up, eller som søger den humoristiske vinkel til at få gang i hjernevindingerne.

Thomas Wivel som mange sikkert kender fra hans stand-up-shows er med endnu en bog ved at få lavet sig en lille litterær niche af humoristiske små bøger, der med humor, tvinger og provokerer, læseren til at tænke selv. Han har i samme stil skrevet bl.a.: Der er redningsfest under sædet og senest Bugtaler for Gud. Og TW forsætter i sin velkendte ordrablende stil fx med kærlighedserklæringer: "Du er min antirynkecreme" eller "Jeg er ikke astronaut, men jeg vil gerne lande på planeten i dit øje". De mange "one-liners" krydres med satiriske og groteske smånoveller som historien om manden, hvis arm ved betalingsautomaten på Storebælt pludselig vokser uhjælpeligt fast med hans Opel Astra, eller den altid over-hjælpsomme Preben, som gerne vil tækkes andre, og "ikke bare lade stå til. Det er en glidebane, et skråplan". Han bliver skudt af en politibetjent, da han i en amok-rus afmonterer gulvtæppe og gardiner, selvom hans værelse er sirligt og nærmest renere end da han flytter ind. Måske et grumt ekko fra en stresset tidsånd om altid at pleje overfladen? Det er masser af eftertænksomme grin i denne samling.

Andre stand-up-komikere skriver også bøger, fx Jan Gintberg og Mette Lisby. Men TW er ved at skabe sin egen lille niche af humoristisk litteratur.

Sjov, alvor og satire smelter sammen i en lille finurlig bog med læsere på alle biblioteker.