Pædofilisagen i Belgien er ikke glemt takket være den enorme mediedækning. Den ene af Marc Dutroux' to overlevende ofre fortæller her om sit forfærdelige, over to måneder lange fangenskab som kun 12-årig, og om tiden efter befrielsen præget af familiens omklamring og omverdenens ulidelige nysgerrighed. Bogen er skrevet i forbindelse med retssagen 8 år senere for at få fred for omgivelsernes overvældende interesse, for at medvirke til at pædofile straffes behørigt og vel også som led i en helingsproces. Intime detaljer er udeladt, så det er ikke en bog for de nyfigne. Den næsten ubærlige historie fortælles med en vis distance, lavmælt, ubesmykket og uden litterære prætentioner. Den hører til i den absolut barskeste ende af sørgelige skæbnefortællinger fra det virkelige liv, og det begrænser målgruppen noget. Måske kan bogen være til gavn for andre voldsofre og deres familier, selv om forfatteren er et atypisk offer. Hun fremstår som psykisk meget stærk og overlever de næsten daglige ydmygelser og de uhumske omgivelser med værdigheden i behold ved hele vejen igennem at byde krænkeren trods, i den udstrækning hun tør. At hun trods alt også er barnligt naiv, viser hendes tro på bortførerens løgnehistorie om kidnapning og en meget farlig boss. Også efter befrielsen viser hun sin styrke ved at fravælge hjælp fra psykologer og andre, og hun kommer videre med sit liv ved egen hjælp

.