Bøger / faglitteratur

Jeg synes det er for dååårligt : om at arbejde sammen - spilleregler og gode råd


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Indhold

Om grupper ; Fra overfladeidyl til team-kvalifikationer ; Hvem er du? ; Sådan vil vi have det! ; Du bidrager med dit mønster ; Hvis kommunikationen i en gruppe mislykkes ; Feedback er en svær én ; Konflikter er kun farlige, når de får lov til at gå videre


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. feb. 2002

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 20. feb. 2002

En lille lettilgængelig bog om det at arbejde i teams. For en gangs skyld ikke henvendt til ledere, men til gruppemedlemmerne selv. Og man behøver faktisk ikke arbejde i en fin, forkromet teamorganisation for at få glæde af bogen. Nej, den rådgivning og de informationer, der gives, kan bruges på enhver arbejdsplads, hvor der er tale om et samarbejde. Bogen har et hensigtsmæssigt forløb, idet den starter med at beskrive, hvad der karakteriserer grupper og definerer faserne i gruppedannelsen. De sidste kapitler beskæftiger sig med kommunikation, feed-back og konflikthåndtering. Undervejs behandles nogle af de kendte begreber i faget ledelse og samarbejde: Maslows behovspyramide, transaktionsanalysen og Adizes 4 roller. Bogens forfatter er journalist og bogen er faktisk skrevet til journalistelever, men indholdet er så almengyldigt, at det som sagt kan bruges allevegne, hvor mennesker skal arbejde sammen. En indvending kunne være, at bogen er for kortfattet, men jeg er endt med at mene, det er dens styrke. Ikke alle orker at læse en tyk bog om samarbejde, men alle kan komme igennem denne her. Og især afsnittene om kommunikation, feed-back og konflikthåndtering er rigtig gode og anvendelige. Bagest kort litteraturliste.