Bøger / skønlitteratur / digte

Jeg skriver på vådt papir : poesi


Beskrivelse


Komplekse og smukke digte om at forsøge at skrive noget sandt og blivende på vådt papir. Til læsere af ny nordisk poesi.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2021

af

af

Thomas Olesen

d. 1. okt. 2021

Komplekse og smukke digte om at forsøge at skrive noget sandt og blivende på vådt papir. Til læsere af ny nordisk poesi.

Digtsamling i 8 dele. Hver dels digte veksler i form, fra det glimtvise og stærkt fragmenterede, til breve og billeder, til længere prosadigte. Tilsammen udgør teksterne en samlet fortælling om et kvindeligt jeg ved navn Lív og hendes relationer til andre mennesker, bl.a. til en farmor, som er død (farmoren er en gennemgående figur i digtene), om en barndom og teenagetid på Færøerne med spiseforstyrrelser og de første seksuelle erfaringer og en studietid i København. Undervejs er der landskabsbeskrivelser af den færøske natur med tomme huse og forladte slagtepladser til grindehvaler: "det hele rustet nu // en jernverden rød af fortid". Overalt er teksterne fulde af tegn og henvisninger til noget fortidigt og tabt, ligesom der gøres hyppig brug af intertekstuelle referencer til andre digtere. Et sted henvises der til Ben Lernes "The hatred of poetry", hvor digteren kaldes en tragisk skikkelse, som er tvunget til at lave mislykkede forsøg på at skrive noget sandt og genskabe den tabte tid: "mislykkede forsøg / fremkalder had // alle forsøg / er mislykkede forsøg". Oversat til dansk af Erik Skyum-Nielsen. Nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2021.

Foruroligende og smukke digte, som veksler mellem enkelhed og kompleksitet. Af og til går præcisionen tabt i det komplekse.

For mere smuk færøsk poesi, se bl.a. Søndagsland af Sissal Kampmann, hvor flere af de samme temaer som smerte, tab og natur er på spil.


litteratursiden.dk

d. 30. sep. 2021

af

af

Daniel Boysen

d. 30. sep. 2021

Formskiftende digte skildrer en farmor, der ikke længere findes og et jeg, der leder efter sig selv i erindringen. ’Jeg skriver på vådt papir’ er opdelt i otte afsnit, der skifter i udtryk og form; e...


Information

d. 29. okt. 2021

af

af

Kamilla Löfström

d. 29. okt. 2021