Bøger / skønlitteratur / digte

Jeg skal med til fuglenes fødselsdag


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Digte som på modernistisk vis nedbryder regler og dogmer.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. apr. 2018

af

af

Thomas Olesen

d. 12. apr. 2018

Smukke, modernistiske digte om tid og sprog af en enfant terrible fra tyrkisk litteratur, Ilhan Berk (1918-2008). Anbefales alle med interesse for Tyrkiet og/eller avantgarde.

Ilhan Berk var en rebel, der med udgivelsen af en digtcyklus i 1953 gjorde oprør mod den konventionelle tyrkiske litteratur. I nærværende digtsamling kan danske læsere for første gang stifte bekendtskab med Berks digtning, der (iflg. Berks eget forord) består af avantgardistisk patchwork, cut-up og collager - desforuden konkretpoesi. I digtene, som alle er korte, kredses om tid, identitet og skrift, men sproget og poesien selv står hele tiden i centrum, som fx her: "Navnet er alt. // Visk mig ud." Inkl. tegninger fra Berks hånd, der også var billedkunstner. På dansk ved Peter Laugesen og Murat Alpar samt efterskrift, som sætter Berk ind i en tyrkisk litteraturhistorisk kontekst. Del af "Gladiolus", der er en serie for oversat litteratur.

I efterskriftet placerer Murat Alpar Berks digtning i en (kultur)politisk kontekst. Introduktionen er udmærket, men man kunne have ønsket sig mere tekstanalyse af Berks tekster, som - avantgardetraditionen tro - er vanskeligt tilgængelige. Berks digte er fulde af (og måske netop pga. utilgængeligheden) mystik. "Gladiolus"-serien må anbefales for ambitionen om at oversætte flere udenlandske værker til dansk.

For lign. europæisk avantgarde litteratur henvises til bl.a. André Breton eller Appollinaire (med figurdigte). På dansk fx Emil Bønnelycke.


Standart

Årg. 32 nr. 4 (2018)

af

af

Henning Goldbæk

Årg. 32 nr. 4 (2018)



Informationer og udgaver