Målgruppen for disse tre krimier er læsere, der kan lide de lidt gammeldags "whodunnit"-krimier, hvor alle spor præsenteres for læseren, der således kan gætte om kap med detektiven.

Agatha Christies krimier er stadig efterspurgt og selv om de har mange år på bagen efterhånden, så holder de stadig. I Den åbne grav bliver Hercule Poirots tro følgesvend, Kaptajn Hastings forelsket i en ung kvinde, han møder tilfældigt i toget i Frankrig. Kaptajn Hastings møder hende igen, da han og Poirot efterforsker en mystisk drabssag med lighedspunkter til et tidligere begået mord. I Jeg så et mord efterforsker Poirot drabet på en 13-årig pige, der kort tid forinden havde erklæret, at hun havde været vidne til et mord. Alle er naturligvis chokerede over mordet på pigen, men så sker der endnu et mord. I Tæppefald - Poirots sidste sag møder vi en stærkt svækket Poirot, der har tilkaldt Kaptajn Hastings til det samme sted, hvor de mødte hinanden for første gang og opklarede deres første mord. Nu skal Hastings være Poirots øjne og ører, så et mord kan forhindres, før Poirots tid rinder ud. De to sidstnævnte krimier er de bedste, da der er mere gods i dem, blandt andet på grund af lidt samfundskritik og den tristhed og melankoli, der er i især den sidste krimi.

Læsere vil kunne finde lignende krimier hos Agatha Christie selv, men også bl.a. Dorothy L. Sayers.

Gode krimier af typen "whodunnit", der stadig holder i dag. Kan anbefales til supplering, hvis der er huller i samlingen.