For den intellektuelle læser, der interesseret sig for mænds egoer, kunst og satire. Bogen er ikke svær at læse, men i sit plot en forholdsvis smal, men også meget morsom bog.

Sebastian Zöllner er en yngre, meget selvcentreret kunstkritiker, der vil frem i verden. Han går gerne til yderligheder og grov manipulation for at blive berømt. Han har besluttet at skrive en biografi over den gamle Matisse elev Manuel Kaminski, der lever i Alperne tilbagetrukket fra verden og næsten blind. Han lider af den vrangforestilling, at det bliver et nemt job, men den gamle manipulerer lige så meget med ham som omvendt. På den mest kiksede måde forsøger Zöllner at bedrage sig til personligt stof, som Kaminskis datter vogter over, men det går ham ikke særlig godt. Den tyske forfatter slog igennem med Opmålingen af verden, 2006 om to tyske videnskabsmænd, ligeledes med store egoer. Kaminski-bogen udkom oprindelig et par år før denne.

Bogen kan minde lidt om en af den moderne litteraturs hovedværker fra 1957 Homo Faber af schweizeren Max Frisch. Også her afsløres en voldsom manglende selvindsigt hos den mandlige hovedperson. Jeg kom også til at tænke på forfattere som Klaus Rifbjerg og Philip Roth.

En morsom lille bog om mandlige primadonnaer. Skønt skrevet i ny tid af en ung forfatter, har den et lidt gammeldags præg. Måske fordi Kaminski er meget gammel og alle de berømtheder, han har kendt, tilhører en svunden tid. En lidt smal, men meget morsom bog.