Bøger / faglitteratur til børn / biografier

Jeg længes : Anne Franks liv og tanker


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Om den jødiske pige Anne Frank (1929-1945), der førte dagbog i sit skjul i et baghus i Amsterdam under den tyske besættelse.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 1999

af

af

Karsten Boll (skole)

d. 27. sep. 1999

Dette er en meget fængslende biografi om Anne Frank (1929-1945). Gennem en personlig beskrivelse af forholdene omkring Anne Frank og hendes livsmuligheder, men samtidig meget refererende til andre kilder fortæller bogen i 17 kapitler om samtiden, de enkelte personer i baghuset, refleksioner over Anne Franks og de øvrige personers skæbne. Der gives et nuanceret billede af den nære verden omkring Anne Frank præget af forfatterens personlige engagement og interesse for emnet, og der drages sammenligninger mellem de forskellige udgaver af AF's dagbog. Biografien supplerer fint Sten Wijkman Kjærsgaards Anne Franks liv (98/22), og Anne Frank : historien bag dagbogen af Ruud van der Rol (95/19). Indholdet er noget komprimeret med notehenvisning til bagest i bogen krydret med enkelte gamle portrætbilleder af de implicerede personer samt enkelte fotos af de rum, familierne boede i. Den enspaltede tekst med god stor margen indeholder visse steder ord- eller uddybende forklaring. Oplagt til almindelig interesselæsning og opgaveskrivning om personen Anne Frank fra 8. klasse og opefter. Pressler har udgivet bøger på dansk siden Bitter chokolade (81/26), og den seneste er Hvis lykken banker på (96/08).


Bibliotekernes vurdering

d. 27. sep. 1999

af

af

Britta Liboriussen

d. 27. sep. 1999

Udgivelse i forlagets serie for unge/voksne om nazismen. Mirjam Pressler er forfatter og har skrevet flere romaner. Det fremgår tydeligt af denne biografi, der er skrevet med stor indlevelsesevne. Biografien er skrevet først og fremmest på baggrund af dagbogen, men forfatteren oplyser også, at hun har læst alt, hvad hun har kunnet finde om Anne Frank. Målet har været at tegne et portræt af Anne Frank og de mennesker, der omgav hende. I korte kapitler skildrer forfatteren familien Franks liv i frihed, tiden i Baghuset, de andre beboere i Baghuset, hjælperne og først og fremmest Anne Frank og hendes udvikling. Også tiden efter tilfangetagelsen, og beboernes og hjælpernes videre skæbne beskrives kort. Læseren bliver grebet af den engagerede måde, forfatteren skildrer Baghuset på. For dem, der har læst Anne Franks dagbog er det spændende at læse Mirjam Presslers fortolkning, og for dem, der endnu ikke har læst dagbogen, er denne biografi en inspiration til at gå i gang. Der er mange bøger om Anne Frank. I forhold til f.eks. Anne Franks liv af Steen Wijkman Kjærsgaard, 1998, og Anne Frank : historien bag dagbogen af Ruud van der Rol, 1995, gør denne bog sig bemærket ved forfatterens personlige fortolkning af dagbogen. For alle fra ca. 13 år.


Kristeligt dagblad

d. 28. dec. 1999

af

af

Runa J. Kähler

d. 28. dec. 1999



Informationer og udgaver