Bøger / faglitteratur / litteraturanalyser

Jeg havde en Farm i Afrika : æstetik og kulturmøde i Karens Blixens Den afrikanske Farm


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Jeg havde en Farm i Afrika ved Foden af Bjerget Ngong?. Således lyder én af de mest berømte indledninger i dansk litteratur. Den afrikanske Farm er fortællingen om de år Karen Blixen tilbragte i Kenya mellem 1914 og 1931. En vilter prosatekst, som præsenterer sig som en blanding af rejseberetning, selvbiografi og kulturkritiske essays. Dette verdensberømte værk har i disse år opnået fornyet aktualitet i lyset af diskussionerne om globalisering, postkolonialisme og kulturforståelse, ligesom det leverer et perspektiv på, hvad det vil sige at fortælle om sit eget liv. Jeg havde en Farm i Afrika rummer bidrag, der tilsammen fokuserer på alle disse emner i forhold til Den afrikanske Farm.

Indhold

  • Stemme og antropologi i Den afrikanske Farm / Tone Selboe

  • Gøgen i gobelinet : Karen Blixens arabeske farm / Jacob Bøggild

  • Litterære spejlinger / Charlotte Enberg

  • Perspektivistisk alkymi : en højtflyvende læsning af Blixens prosa / Frits Andersen

  • Det søde liv i Kenya / Christian Braad Thomsen

  • Hvis Afrika? : frihed, fortællinger og roller / Allan Sortkær

  • Kolonialisten Blixen eller The Unforgivable Isak Dinesen : den historiske kontekst for Den afrikanske Farm / Marianne Bierbaum Oehlenschläger

  • Kulturmødet i teksten : Blixen læst gennem Achebe og Okri / Mads Rosendahl Thomsen

  • Med andre øjne - og med andres / Svend Erik Larsen

  • En af de farligste bøger, der nogensinde er skrevet om Afrika? : Karen Blixen og kolonialismen / Lasse Horne Kjældgaard ; Lasse Horne Kjældgaard


Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. aug. 2012

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 24. aug. 2012

Målgruppen er studerende og undervisere i litteraturfag, som med fordel kan bruge artiklerne enkeltvis.

10 artikler om æstetik og kulturmøde i Den afrikanske farm, 1937. De fleste er skrevet af litterater med stor indsigt i Blixen, men de er meget forskellige, både i vinkel og sværhedsgrad: Flere er på højt niveau, andre er letlæste. Nogle tager afsæt i værket, andre i dets fortæller, et par stykker i personen Karen Blixen og faktuelle problemstillinger i kolonihistorien. For eksempel indskriver Jacob Bøggild værket i traditionen fra den romantisk-arabeske rejseskildring - krævende og spændende læsning. Maria Bierbaum Oehlenschläger ser på racisme og litterær farlighed i Den afrikanske farm og den historiske samtid - interessant og overraskende vinkel. Og Christian Braad Thomsen konkluderer vidtgående fra værk til person, fx om Blixens mulige deltagelse i swinger parties.

Krydsfeltet mellem værk, biografi, æstetik, kultur og historie har jeg kun tilnærmelsesvis fundet i udstillingskataloget Karen Blixens Afrika, 2012, som er på et mere alment niveau. Her ud over giver 50-året for Blixens død andre bøger om hende, fx Schmidt-Madsen En lille bog om Blixen, 2012, der er letlæst og levende med hovedvægt på det biografiske.

10 artikler om æstetik og kulturmøde hos Blixen i Den afrikanske farm med meget forskellige vinkler på værk, ophav og biografi. Som helhed en fin samling, som kræver litteraturfaglig viden for at forstå og vurdere de enkelte bidrag.


Kristeligt dagblad

d. 11. sep. 2012

af

af

Bo Hakon Jørgensen

d. 11. sep. 2012


Nordica

Bd. 29 (2012)

af

af

Aage Jørgensen

Bd. 29 (2012)



Informationer og udgaver