Primært for Brøggers læsere med en vis kulturel baggrund, der også er blevet ældre og mener, at en del ting var bedre, og der var mere kultur før fx uden internettet.

Brøgger kommenterer som fru Z, rigets tilstand med sin sædvanlige spidse pen i en række breve, skrevet gennem et år, til Prinsen af Mogadonien, læs Prins Henrik og det søvnige Danmark. Hun kommer gennem mange kulturelle emner: Boglæsning, der forsvinder, biblioteker, der ikke koncentrerer sig om bogen, sporten der tager kulturens plads. Her er kort sagt en opsang til et samfund, der er på vej ud ad en kulturløs tangent. Vi får også et par angreb på enkeltpersoner fx Morten Messerschmidt og Bettina Heltberg, hvilket undrer lidt og ikke helt passer ind. Morsom er hun ind imellem, åndshovmodig kan hun virke, som når hun fx påstår, at kun personer født før 1950 er rigtige læsere, men noget er der om det meste.

Fru Z har tidligere optrådt fx i Smuler fra kærlighedens bord, 2004. Iøvrigt kom de sidste skriverier fra Brøggers hånd i 2006 med Sølve, om landsbyen og familien, hvor hun er mindre besk. Hun har tidligere udgivet flere essays fx Sejd og Brøg, der hver dækker et tiårs skarpe kommentarer til samfundet.

Brøgger er en skarp skribent også i denne samling fra den ældre Brøgger. Det er en smags sag, om man kan lide stilen, som fru Z tangerer hun åndshovmod, men man kan nok ikke lade være med at føle sig lidt ramt af sandhederne. Brøgger i leopardpels på forsiden midt ude på landet viser fin selvironi.