Krigsskildringer fra førstehåndsvidner er relativt populære. Kan bruges til en større historisk opgave fra og med folkeskolens højeste niveau.

Mathias P. Høeg (1889-1964) udgiver sin dagbog i 1943. Den har journalisten Helle Retbøll Carl reddet fra glemsel og nænsomt bearbejdet. Hun skriver forord og efterskrift. I efterskriften fortæller hun om baggrunden, skriver biografisk om MPH, og om sin egen motivation. Mathias P. Høeg indkaldes som sønderjyde til tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig. Den 22. februar 1915: "Jeg har fået indkaldelsesordre, situationens alvor er i øjeblikket mildest talt fortvivlet". På et foto poserer Mathias med sin unge kone. Hun i ankellangt sort og lys hat. Han med riffel og tysk stålhjelm. Hans kamp på Østfronten er kort og skyttegraven udskiftes med en fangelejr i Sibirien. Den unge mands simple refleksion da han fanges fængsler mig. Uhyggeligt nærværende som er den enhver soldats, uanset tid og sted. Østfronten under 1. verdenskrig eller Afghanistan i morgen. Mathias møder en russisk soldats øjne, og oplever ikke had. De ser jo hinanden for første gang og er ikke dødsfjender, men 2 soldater fanget i krig. Mathias oplever i det russiske blik en blanding af angst og et ønske om tilgivelse.

Lignende bøger er fx Artillerist på Vestfronten af Thomas Sølbeck og Danskere på Vestfronten 1914-1918. Om en anden krig Dommedag Als af Tom Buk-Swienty.

Krigsdokumentarisk skildring med læserpotentiale.