Efter at have udgivet Jeg har set verden begynde, 1996, følger her CJ's fortsatte beretning fra hans knap ét-årige rejse jorden rundt. Et forehavende, der her fører ham fra Hongkong til Papua Ny Guinea, videre til Stillehavsøerne, bl.a. Tahiti og Påskeøen og derfra til Sydamerika, hvorfra indtryk fra Chile og især Peru afrunder et monumentalt værk. Oplevende, kommenterende og reflekterende, CJ er ikke sådan at fastholde endsige karakterisere entydigt i denne skildring fra en nutidig odyssé. Hvad enten det gælder Ny Guineas stenalderkultur, der knap synes at ligge en generation borte, eller de forsvundne stillehavskulturers uudgrundelige billedsprog, som de bl.a. kommer til udtryk på Påskeøen eller mødet med reminiscenserne af Sydamerikas nu hedengangne indianerkulturer. Antropologien er en bagved liggende indfaldsvinkel, men ligeså stærkt og båret af engagement og nysgerrighed står skildringerne af møder og samtaler, der for forf. utrætteligt vidner om såvel generøsitet, skønhed og mangfoldighed som skrøbelighed, angst og lurende katastrofe - men først og sidst om de usynlige bånd mellem forf. selv og mennesker på hans vej, ja mellem os alle! En udgivelse, hvor CJ i drømme som i virkelighed søger at favne og tage et livtag med hele verdenen En flot bog!.