Bøger / skønlitteratur / roman

Jeg er Karin


Beskrivelse


Birthes datter Karin fortsætter den sociale arv og er på bistandshjælp, mens hendes efterhånden fire børn er i familiepleje. Gravid med det femte tager hun til Irland, og skaber et nyt liv.

Anmeldelser (7)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 1996

af

af

Helle Winther Olsen

d. 28. nov. 1996

Romanen kan læses selvstændigt men er en fortsættelse til Døgneren (94) der tager udgangspunkt i et univers af mere eller mindre forsumpede bistandsklienter. Hovedpersonen Karin er datter af Birte (fra den forrige roman - nu død af druk), selv bistandsklient, omkring de 30 og mor til 5 tvangsanbragte børn, men noget af en ledestjerne for de forsumpede. En på mange områder stærk og oprørsk drømmende kvinde, der ikke vil ende som sin mor, og som ikke kan forliges med de sociale myndigheders forsøg på at skære hende til og indrullerere hende i det omklamrende system. Da hun bliver gravid igen, forsvinder hun hjemmefra og læseren genfinder hende i bogens del 2 i en skøn irsk flække, højgravid og med simuleret hukommelsestab. Her får hun udlevet sit vilde håb om at få tavlen visket ren, få en ny identitet, et nyt navn. Det lykkes hende over en 20- årig periode at kæmpe sig op til at blive en accepteret bedsteborger - byens førstedame men med sorte huller i sjælen. Noget af et kvantespring og i virkeligheden romanens problem som sammenhængende størrelse. Karins totale forvandling forekommer ikke overbevisende, omend den selvfølgelig er ganske interessant. Bedst virker første del i Karins triste, men alligevel absurd stærke univers.


Politiken

d. 30. jan. 1997

af

af

Susanne Bjertrup

d. 30. jan. 1997


Det fri aktuelt

d. 30. jan. 1997

af

af

Steffen Larsen

d. 30. jan. 1997


Jyllands-posten

d. 30. jan. 1997

af

af

Annelise Vestergaard

d. 30. jan. 1997


Berlingske tidende

d. 30. jan. 1997

af

af

Eva Pohl

d. 30. jan. 1997


Information

d. 14. feb. 1997

af

af

Birgitte Hesselaa

d. 14. feb. 1997