Til læsere af nyere digte. En digtsamling om når den store kærlighed bliver dagligdag

.

I rusen af forelskelse ser man kun det vidunderlige i sin nye kærlighed, men når forelskelsen falmer væk, hvad er der så tilbage. I denne digtsamling af Tomas Lagermand Lundme bliver der sat ord på denne tilstand, hvor man efter at have fundet sit livs kærlighed begynder at mærke hverdagen banke på. Bogen tager udgangspunkt i et kærestepar, hvor det hele er blev lidt for stillestående. Fortælleren og partneren siger ikke hvad han mener, men i stedet det der giver mindst ballade. En øvelse i at være sig selv og et par, når man samtidig "ikke er dig", en sætning fortælleren gentager flere gange. Sproget er meget minimalistisk og nøgternt. Det gør, at det hele virker en smule stillestående, sterilt, og trist, ganske som i parforholdet der beskrives. Et fortælleteknisk kneb der dog ikke ikke gør det særligt spændende at læse. Bogen er rigt illustreret med Lundmes egne tegninger

.

Lundme har tidligere skrevet Fuglene er i vinduet fra 2009. Der var hans lyriske debut, men han har haft flere digte publiceret i Hvedekorn og Øverste Kirurgiske. Lundme har også skrevet flere ungdomsbøger men er måske mest kendt for sin debut Forhud fra 1998 om en trækkerdrengs liv. Stilen er lidt den samme, men emnet er noget andet. Så det er en anden type læsere, der er til hans digte

.

Et fint punktnedslag der beskriver et stillestående parforhold, men som er en smule uforløst og kønsløst

.