Bøger / faglitteratur

Jeg er god nok : selvværd er guld værd


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2018

af

af

Heidi Buur Pedersen

d. 25. maj 2018

"Jeg er god nok - og det er andre også". Få hjælp til at omprogrammere hjernen, så dit selvværd vokser. Enkle øvelser til voksne der vil arbejde med deres selvværd.

I barndommen bliver vi hele tiden rettet på (sid ordentligt! spis pænt!) og hver gang får vi en følelse af at være forkert, og det går ud over vores selvværd. Ifølge Sommerskov er det vores meninger der styrer vores liv, og dermed også afgør, om vi har et højt eller lavt selvværd. Disse meninger kan vi omprogrammere, fx ved hjælp af de konkrete øvelser i det lille hæfte, der også indeholder kort kapitel om forældre og arbejdsliv. Visualiseringsøvelserne på medfølgende cd er også trykt i bogen. Sommerskov har udgivet flere lydbøger med mentaltræning til børn og voksne. Han er kendt for sine foredrag om positiv tænkning.

Sommerskov lægger vægt på, at man må være tålmodig og udføre øvelserne i 1-4 måneder før de har deres virkning. Denne tidsperiode vil virke overskuelig for mange, ligesom de konkrete øvelser er lette at gå til. Sommerskovs begejstrede sprog kan enkelte steder være lidt for indforstået, men man forstår konteksten og det gode budskab. Det enkle udtryk i layout og opsætning af bogen går igen i hans andre udgivelser og er genkendeligt for målgruppen.

Selvværd for begyndereFå mere selvværd og bedre relationer er også en overskuelig let-at-gå-til-øvelsesbog til selvværds-arbejdet. Få mere selvværd og bedre relationer er mentaltræning på lydSelvværd for begyndere er også en overskuelig let-at-gå-til-øvelsesbog til selvværds-arbejdet. er mentaltræning på lyd.