Til interesserede i ny dansk lyrik.

Der kommer ikke længere dværge ridende baglæns ud af folks røvhuller, som i Thomas Krogsbøls forrige digtsamling Areola. Men hans digte er stadig meget udtryksfulde. I denne digtsamling tager fortælleren forskellige former og fortæller fra dette nye synspunkt. Thomas Krogsbøls digte er korte, minimalistiske og svært underfundige. Sproget bøjes og sættes sammen i de forunderligste former, og nye synspunkter skabes. Krogsbøl har et fermt, om end noget konstrueret greb om sproget. Selvom digtene er korte, er de alt andet end elegante og luftige. Det er både en ulempe og en fordel. Det gør at digtene er lidt svære at læse, men derimod mere vægtige og udtryksfulde. Digtene vinder en del ved flere gennemlæsninger, da der jongleres med dobbelte betydninger og sætningssammensætningen. Mange af digtenes titler er oversatte sangtitler.

Kunne man lide Krogsbøls fremragende Areola fra 2009, vil man også kunne lide denne.

En god digtsamling der vinder ved flere gennemlæsninger.