Bøger / skønlitteratur / digte

Jeg bor på et bjerg : digte


Beskrivelse


Digte, der rummer buddhistisk, zenbuddhistisk og daoistisk filosofi og visdom. Skrevet af den kinesiske digter, Hanshan, der menes at have levet under Tangdynastiet i år 712-793. For digtlæsere.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. nov. 2020

af

af

Martin Minka Jensen

d. 11. nov. 2020

Digte, der rummer buddhistisk, zenbuddhistisk og daoistisk filosofi og visdom. Skrevet af den kinesiske digter, Hanshan, der menes at have levet under Tangdynastiet i år 712-793. For digtlæsere.

100 digte af den sagnomspundne kinesiske digter, der gik under navnet Hanshan. Han levede formentligt under Tangdynastiet i år 712-793, men det vides ikke med sikkerhed. Digtene rummer buddhistisk, zenbuddhistisk og daoistisk visdom og tager udgangspunkt i hans simple og isolerede liv på et koldt bjerg. Selve navnet Hanshan betyder også kolde bjerg. De kredser om det spirituelle og koblingen mellem mennesker og natur. Som i digtet "Sidder vendt mod Hanshan/blev her i tredive lange år/Besgøte venner og familie i går/men over halvdelen er taget til De Gule Kilder/eller brænder langsomt ud som dryppende/vokslys/eller flyder evigt af sted som forbipasserende/floder/Konfronterede den ensomme skygge i morges/pludselig løb tårene ned i to strømme" Bogen har et efterskrift af oversætteren Susanne Jorn.

Fine digte, der rummer dybde, til trods for deres kortfattede form. Naturen, sjælen og mennesket giver digtene en eftertænksomhed og ro. På trods af deres alder, vil moderne mennesker også kunne relatere til digtene. De vil hovedsagligt henvende sig til læsere, der i forvejen læser poesi, men vil også være en god introduktion til poesien.

Lignende historiske digte med rod i asiatisk visdom og natur kan findes i Dugdråbeverden.


Danmark Kina

Nr. 116 (2021)

af

af

Hugo Hørlych Karlsen

Nr. 116 (2021)