Dagbogsnotaterne kan læses af biografi- dagbogs- og essayslæsere og er for alle, der holder af god litteratur.

I de to første måneder af året 2012 skriver Klaus Rifbjerg om sin egen hverdag, hvordan alderen for den 80-årige også for ham på forskellige måder sætter sine spor. Som altid føres vi mange steder hen, tilbage til barndom og ungdom til sejre og nederlag og den fortid, som han selv udtaler, er hans vigtigste kapital. Men hans primære fokus er den ydre verden, politik, politikere både i Danmark og i udlandet, Danmarks deltagelse i krige, sprog, litteratur, hjemmehjælp, dårlig emballage samt naturen, som den udspiller sig ved søerne i København. Hvert dagbogsnotat er som en fin klumme, der med varierede ingredienser rummer essensen af engagement, holdninger, iagttagelser og refleksioner over det lille og store liv. Hans stærkeste og fornemste våben er sproget og den altid iboende humor, så man sidder og klukker undervejs.

Bogen kan læses i forlængelse af Dag efter dag, 2011, som også er dagbogslignende essays i en periode fra januar til maj i 2011.

Rifbjergs eminente sprog, hans skarpe iagttagelsesevne kombineret med humorens tilgivende kraft, gør det til en fornøjelse at læse hans levende noter om livets og verdens gang. Bogen kan formidles til alle, der holder af aviser og nyheder og ellers følger den store forfatters mange bøger.