Om en ung mands oplevelser på en kostskole for drenge, hvis eneste formål er at indprente eleverne tålmodighed og lydighed, så de kan blive små mennesker og underkaste sig et umenneskeligt og autoritært samfund
Walser (1878-1956) betragtes med stigende opmærksomhed som en klassiker i tysksproget litteratur. I sin nysudgivne I øjenhøjde : klassikerportrætter betegner Erik Skyum-Nielsen ham som "dyrker af lidenhedens, fragmentets æstetik". Karakteristikken er meget præcis i forhold til også Jacob von Gunten, 1906-08, der er et af Walsers hovedværker. I dagbogsform berettes om en storborgersøns selvvalgte, oprørske optagelse på institut, hvor man faktisk intet lærer, så "vi vil alle blive noget småt og underordnet senere i livet", og lille og underlegen vil Jacob være. Hans lidenhed vælter efterhånden det absurde, patriarkalske institut, hvis leder og drengen til slut drager "ud i ørkenen". Og dermed har Walser på de få sider i en tid præget af murstensromaner og betonideologier fået ført sin æstetik og sin revolution fra neden igennem. Det er et helt ejendommeligt og fascinerende digterisk univers, der her for alvor introduceres på dansk tidligere har kun foreligget Spadsereturen, 1966, og Digterliv, 1981. Walser hører til sammen med andre klassikere som Hermann Broch, Elias Canetti, Franz Kafka og Robert Musil (hvoraf flere beskæftigede sig med Walser), og udgivelsen er en klar berigelse af denne klassikerlitteratur på dansk.
Bibliotek.dk er en samlet indgang til alle danske bibliotekers materialer og til hvad der udgives i Danmark. Du kan bestille materialer og så hente og låne på dit eget bibliotek.
Du kan bruge Bibliotek.dk til at søge frem, hvad der er udgivet af bøger, musik, tidsskrifter, artikler, e-bøger, lydbøger osv. Bibliotek.dk er altså ikke et fysisk bibliotek, men en database og service over hvad der findes på danske offentlige biblioteker, som du kan bestille og få leveret til dit lokale bibliotek.