Walser (1878-1956) betragtes med stigende opmærksomhed som en klassiker i tysksproget litteratur. I sin nysudgivne I øjenhøjde : klassikerportrætter betegner Erik Skyum-Nielsen ham som "dyrker af lidenhedens, fragmentets æstetik". Karakteristikken er meget præcis i forhold til også Jacob von Gunten, 1906-08, der er et af Walsers hovedværker. I dagbogsform berettes om en storborgersøns selvvalgte, oprørske optagelse på institut, hvor man faktisk intet lærer, så "vi vil alle blive noget småt og underordnet senere i livet", og lille og underlegen vil Jacob være. Hans lidenhed vælter efterhånden det absurde, patriarkalske institut, hvis leder og drengen til slut drager "ud i ørkenen". Og dermed har Walser på de få sider i en tid præget af murstensromaner og betonideologier fået ført sin æstetik og sin revolution fra neden igennem. Det er et helt ejendommeligt og fascinerende digterisk univers, der her for alvor introduceres på dansk – tidligere har kun foreligget Spadsereturen, 1966, og Digterliv, 1981. Walser hører til sammen med andre klassikere som Hermann Broch, Elias Canetti, Franz Kafka og Robert Musil (hvoraf flere beskæftigede sig med Walser), og udgivelsen er en klar berigelse af denne klassikerlitteratur på dansk.