Bøger / skønlitteratur / roman

Jagten


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Modsætninger mødes. Dette erfarer rigmandsdatteren Summer Di Laurenti og ishockeyspilleren Colin Fitzgerald, da de tiltrækkes af hinanden. Skæbnen vil at de skal blive roommates, vil det fungere, når de er som hund og kat?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. sep. 2019

af

af

Merete Trap

d. 20. sep. 2019

En smuk, ung kvinde bliver roommate med 3 ishockeyfyre. Der er lagt op til ballade. Dette er 1. fritstående bind i Elle Kennedys serie "Briar U". Serien henvender sig til en bred skare af yngre kvinder, der holder af kærlighed, sex og amerikansk campusstemning.

Da den smukke rigmandsdatter Summer Di Laurentis bliver smidt ud af sit studenterforeningshus, mangler hun tag over hovedet. Derfor ender hun modvilligt som roommate med 3 ishockeyspillere, bl.a. den lækre, men stille og indadvendte Colin Fitzgerald, kaldet Fitzy. Summer og Fitzy er hinandens modsætninger, men mod deres vilje er de også tiltrukket af hinanden. Desværre er der mange benspænd for deres kærlighed, ikke mindst de problemer de selv skaber. Bogens synsvinkler skifter mellem Summer og Fitzy. Bestsellerforfatter Elle Kennedy har en lang række populære udgivelser bag sig.

Dette er en fin start på endnu en campus-serie, hvor unge, smukke mennesker forelsker sig i hinanden. Der er fester, konflikter og kompliceret kærlighed i lange baner, og læseren er brandgodt underholdt fra start til slut. Det er letbenet underholdning, men både velskrevet og fuld af drama.

Elle Kennedy har tidligere skrevet om campusliv og sexede ishockeyspillere. Her kan fx nævnes hendes "Off Campus" serie. Af andre serier i denne genre, kan nævnes Erin Watts "The Royals".