Bøger / skønlitteratur / roman

Jagten på Knud Konge


Beskrivelse


Et folkeoprør mod kong Knud den Hellige er på vej, så han flygter fra Børglum mod Odense. Men også hans fjender drager den vej ...

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. sep. 2003

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 12. sep. 2003

Historien om folkeoprøret mod, forfølgelsen af og det senere mord på Kong Knud, som følgende fik tilnavnet den Hellige, rummer spændende historie. Denne historiske roman om gruppen af forfølgere fra Børglum og deres vej til Odense er dog ærgerlig nok ikke rigtigt spændende, fordi den i kun noget begrænset omfang forholder sig til de historiske fakta og i stedet fokuserer på det, der foregår folk imellem i gruppen. Det kunne også have været interessant, hvis der på den måde fortaltes om livet på denne tid, men forfatterens baggrund betyder, at det hele vægtes anderledes. Espegaard er især kendt som en rigtig god formidler af viden om det vendsysselske sprog samt historier og krøniker fra samme område og Læsø, og netop ønsket om hele tiden at bruge lokale sproglige vendinger og ord for desuden ofte at forklare dem i noter og parenteser betyder, at intensiteten og fremdriften i historien forsvinder, fortælletempoet falder, og det hele bliver mindre vedkommende, med mindre man er særligt sprogligt interesseret. Læsere af historiske romaner vil savne en sammenhængende og flydende fortælling, så vi har stadig den gode roman om baggrunden for forfølgelsen og mordet på Knud til gode. Foruden blyantstegningen af en gruppe ryttere på forsiden er bogen illustreret med et farvefoto af en mindesten ved Børglum.