Bøger / faglitteratur

Jagten på glæden - og det bedste talentliv


Beskrivelse


På baggrund af interviews med eliteidrætsfolk, unge sportstalenter og deres trænere beskrives, hvordan unge talenter kan bevare glæden under det pres, de udsættes for ved konkurrencer, medieopmærksomhed og krav om stadig udvikling.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 12. feb. 2009

af

af

Ellen Lind Jensen

d. 12. feb. 2009

Bogen vil have interesse for unge idrætsudøvere, som er ved at arbejde sig op på eliteniveau, idet den handler om at finde og bevare glæden ved udøvelsen af idræt selv under pres. Men den er navnlig velegnet for trænere, idrætsledere og forældre - ja, alle, der har ansvaret for at skulle skabe det bedst mulige talentliv for alle de håbefulde, unge sportstalenter.

Forfatteren er freelance journalist ved forskellige tv-kanaler, cand.scient. med hovedfag i idræt og selv idrætsudøver, siden hun var barn. Topidrætslivet er karakteriseret ved enorme krav om præstation, intens konkurrence og evig udvikling - vilkår, hvor det er vigtigt at bevare motivationen og glæden ved den idræt, man har talent for. Resultaterne er stadig vigtige, men med glæden som motor vil man også kunne opnå det optimale. Hun sorterer begrebet glæde i forbindelse med idræt og præstation ud i 4 forskellige glædesuniverser. Bogen er godt struktureret, har et fint varieret layout og mange gode citater fra erfarne topidrætsfolk, der selv har oplevet for- og bagside af medaljen.

Bogens særlige aspekt med at bevare glæden som drivkraft for sportsudøvere på eliteniveau ses ikke særskilt behandlet andetsteds.

Interessant bog med en særlig synsvinkel på topidrætten og dens unge talenter. Forfatteren har bud til trænere, forældre og andre med ansvar for de unge talenter om at støtte de unge i at bevare glæden under det enorme pres, de udsættes for i ideel konkurrence, medieopmærksomhed og krav om stadig udvikling.


Folkeskolen

Årg. 126, nr. 18 (2009)

af

af

Jens Giehm Mikkelsen

Årg. 126, nr. 18 (2009)


Berlingske tidende

d. 28. feb. 2009

af

af

Stinne Andreasen

d. 28. feb. 2009