19. februar 1945 gik US-marinekorpset i land på Iwo Jima - en strategisk vulkanø 1100 km syd for Tokyo og del af det japanske moderland. Herefter fulgte et af Stillehavskrigens blodigste slag. Bogen er bl.a. bygget på interviews og optegnelser fra deltagerne og er fra 1980. Wheeler er selv veteran og blev alvorligt såret under kampene. Bogens første halvdel opridser forudsætningerne for landgangen og begge parters intense forberedelser. Øen var velbefæstet, og den japanske kommandant havde nøje planlagt forsvaret mhp. at tildele angriberne størst mulige tab og afviste de traditionelle selvmordsmasseangreb for at spare kræfter til metodisk modstand. Japanerne vidste, at slaget var håbløst, men kæmpede alle indædt til døden. De samlede tab løb op i 28.000 amerikanere heraf 6.800 døde og 21.000 japanere - næsten alle døde. Skildringerne af de intense kampe fra begge sider er spændende og dramatiske. De er utvivlsomt realistiske og gør stort indtryk på læseren. Men fremstillingen vader ofte i blod, indvolde og unødigt udpenslede kvalmende detaljer - på en måde, der for mig, også pga. en lidt distancerende stil, næsten kan virke grænsende til spekulation. Bearbejdelsen fremstår lidt knudret i ordvalg og sætningsopbygning. Ill. med s/h fotos og kort.