Bogen har et smalt udgangspunkt, slægten Knudsen på Island, men som fortællingen udfolder sig bliver det også en historie om Island og om det at være menneske. Den litterære kvalitet af romanen gør, at den bør få en stor målgruppe på biblioteket, hvor den kan formidles i temaer som "mesterlig litteratur fra Island" eller "slægtsromaner med kant"

.

Romanen Islandske konger er et kompromisløst og hudløst ærligt portræt af en slægt af drukkenbolte, horeunger, fantaster og herlige mennesker gennem tre generationer på Island. Den rammer en nærmest magisk tone, hvor tragedierne, satiren, humoren og de mange vanvittige optrin kommer til at spille sammen i en troværdig enhed. Sproget er enkelt og spraglet på samme tid og en fremragende sætning som "Det var som om et jordskælv gik gennem Gør-det-selv-centeret, for Harald Knudsen vejede hundrede femoghalvfjerds kilo, og hans lommer var fulde af batterier" er kendetegnende for bogen. Ved første øjekast forvirrer de mange personer, steder og hændelser, og man tænker "hvad skal alt den information bruges til?". Men som bogen skrider frem og behændigt hopper frem og tilbage i tiden mellem de mange personer, samles op på de fleste af de tråde som kastes ud i bogens første del

.

Andre islandske forfattere som Einar Kárason og Halldór Laxness og ellers bør man dykke dybere ned i Guðmundssons forfatterskab, en forfatter, der på mange måder står bag den moderne islandske saga

.

Underfundig, velskrevet og fremragende slægtsroman fra Island, som bør stå på alle landets folkebiblioteker

.