Bøger / faglitteratur

Islamisk bygningskunst - som vi så det


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Fotos og beskrivelser af bygningskunst i Iran, Syrien, Uzbekistan, Israel, Tyrkiet, Irak, Marokko og Egypten.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. maj 2011

af

af

Jens Hjøllund

d. 4. maj 2011

Fotoguide til en række centrale islamiske bygningsværker uden for Europa der vil kunne bruges som inspiration både før og efter en rejse.

Ifølge forordet har bogens forfattere gennem de seneste ti år rejst i en lang række islamiske lande. Deres personlige arkitekturguide til islamisk bygningskunst er struktureret i otte afsnit der rummer eksempler på bygningsværker i bl.a. Iran, Syrien, Usbekistan, Tyrkiet og Egypten, lokaliteter der i mange tilfælde har været stationer på Silkevejen mellem Asien og Europa og tjent ikke blot religiøse, men også verdslige formål som lærdomscentre, basarer og overnatningssteder for rejsende. De enkelte bygningers historie beskrives i meget korte tekster, og hovedvægten ligger på den fotografiske gengivelse af både eksteriører og interiører, med nærbilleder af dekorationer og ornamentik som er så karakteristisk for islamisk arkitektur. Fotografierne er af en god kvalitet, men teksten er gennemgående meget summarisk, og i og med at stoffet er disponeret geografisk og ikke historisk er der en del gentagelser og overlapninger. Der mangler en ordliste over vigtige bygningsudtryk.

Den nyeste og fagligt mest omfattende introduktion på dansk til islamisk arkitektur er Robert Hillenbrand: Islamisk kunst og arkitektur fra 2008.

En personlig guide der har sin styrke i den fotografiske dokumentation af udvalgte islamiske bygningsværker og i mindre grad er en fagspecifik historisk og arkitekturhistorisk fremstilling.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. aug. 2015

af

af

Helle Winther Olsen

d. 18. aug. 2015

En personlig billedguide til islamiske, overvejende religiøse bygningsværker fra Marokko til Indien og fra Europa til Asien langs Silkevejen. Kan læses som inspiration forud for rejser og som billedlæsning for alle med interesse for bygningskunst.

Gramstrup-parret har på deres rejser mellem 2000 og 2015 føjet nye rejsemål til denne 2. udgave af deres bog: Jordan, Libanon og Indien. Deres fascination af islamisk bygningskunst omfatter ikke kun bygninger med religiøse formål, men også øvrige kulturelle institutioner. De peger på nogle fællestræk i arkitekturen som udspringer dels af religion, dels af klimaforhold og udsmykningstradition som fx udtrykkes i forsiringer, udskæringer, kalligrafiske tegn og flisearbejder. Bogen arbejder sig igennem værkerne land for land med kortfattede beskrivelser samt fotos af bygningerne og detaljer fra indretning og udsmykning.

Forfatterne formidler på inspirerende vis deres kærlighed til og store beundring af en storslået arkitektur. Tekstafsnittene er klare appetitvækkere der kan læses af enhver, men det er i det flotte billedmateriale, at styrken ligger. Der er tale om en fin "con amore" bog snarere end en fagspecifik arkitekturhistorisk udredning. Der afsluttes med ordliste og en litteraturliste.

Udvidet med 38 sider i forhold til udgaven fra 2011, og der er ændret og tilføjet på både billed- og tekstsiden. Supplerer Det arabiske nuIslamisk kunst og arkitektur og Islamisk kunst og arkitekturUdvidet med 38 sider i forhold til udgaven fra 2011, og der er ændret og tilføjet på både billed- og tekstsiden. Supplerer Det arabiske nu og .