Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Isadora Moon laver et show


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Isadora er halvt vampyr og halvt fe. Alle børn skal optræde til det årlige vampyrbal. Far vil have, at Isadora optræder med noget for vampyrer. Isadora vil aller helst danse ballet. Men det er nok for fe-agtigt?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juli 2020

af

af

Maria Sjøblom

d. 9. juli 2020

Det er ikke nemt at være halvt fe og halvt vampyr. Isadora Moon får igen problemer i disse to nye bøger i serien. Men hun klarer som sædvanligt det hele alligevel. Sjove og søde højtlæsningsbøger fra 5 år. Bøgerne kan selvlæses af gode læsere fra 8 år.

Isadora Moons far er vampyr, og hendes mor er fe. Derfor er Isadora Moon halvt af hver og passer ikke rigtigt ind nogen af stederne. Alle børn skal optræde til det årlige vampyrbal i "Isadora Moon laver et show". Far vil helst have, at Isadora optræder med noget vampyragtigt som fx at sætte sit hår. Vampyrer går nemlig meget op i udseende. Isadora vil allerhelst danse ballet. Men det er nok for fe-agtigt? I "Isadora Moon har en soveaftale" stiller hun sammen med veninden Zoe op i en bagekonkurrence. Det er vel ikke snyd, hvis man bare bruger en lille smule fe-magi for at gøre kagen rigtigt lækker? Der er forslag til aktiviteter bagerst i bøgerne.

Engelske Harriet Muncaster leverer også her i 7. og 8. bind skønne, underholdende historier, der giver børnene noget at tænke over. Skal man lave sig selv om for at gøre andre tilpas? Og kan man sige fra og stadig være lige gode veninder? Alle bøgerne om Isadora Moon kan læses uafhængigt af hinanden. Bøgerne bliver snart filmatiseret.

Em Lynas' Jeg vil ikke på hekseskole kan også anbefales.