Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Iqbal Farooq og den sorte kebabbimmer


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Iqbals indiske familie bor på Nørrebro. Onkel Rafiq kommer kørende på en knallert, han vil sælge til Iqbals far. Han kan dog ikke helt gøre rede for, hvorfra han har knallerten. Far flipper ud og smider onkel ud. Familien skal til bryllup, men bilen vil ikke starte. Ibo, storesøster Fatimas hemmelige kæreste, låner familien en bil - en sort gangster-BMW, som far nødigt vil være passager i.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. juli 2009

af

af

Lisbeth Thue Hansen

d. 7. juli 2009

Bogen er letlæst, lix 13, i serien Ps - en sjov frilæsningsbog til børn fra 9 år.

Iqbal Farooq og den sorte kebabbimmer er en udvalgt episode fra børnebogen Iqbal Farooq og den sorte Pjerrot, 2006. Den 13-årige Iqbal og hans indiske familie bor på Nørrebro. De bor i en opgang, hvor beboerne bliver præsenteret på bogens 1. opslag. Onkel Rafig kommer på besøg på en knallert, han vil sælge til Iqbals far. Han kan dog ikke helt gøre rede for, hvorfra han har knallerten. Far flipper ud og smider onkelen ud. Familien skal til bryllup, men bilen vil ikke starte. Ibo, storesøster Fatimas hemmelige kæreste, vil låne familien en bil. Iqbals far drømmer om at ankomme til bryllup i en stor tysk bil, men Ibo har lånt en sort gangster-BMW, som far nødig vil være passager i. Bogen er sjov at læse. Den har et indbydende og farverigt omslag, og gennemgående har bogen et flot layout. De mange farverige illustrationer udført af Lars-Ole Nejstgaard underbygger den sjove og underholdende tekst. Der gøres grin med værdier på en sjov selvironisk facon. Der er fart over handlingen, og sproget er kvikt med mange sjove bemærkninger. Der kommer opgaver til bogen på forlagets hjemmeside.

Beretningerne om Iqbal og hans familie minder i fortællestil om Reuters børnebøger om Oskar.

Bogen er hurtigt læst. Det sjove indhold er skrevet i et friskt hverdagssprog, som vil fange de mange læsere på mellemtrinnet, der endnu ikke er klar til mere omfangsrige frilæsningsbøger.