Introduktion til mapping-metoder

De massive og vedvarende forandringer af den sociale geografi, som vi oplever i disse år, kalder på nye metoder i social- og sundhedsvidenskaberne. Forøgede mobilitetsmuligheder og informationsteknologi forbinder og adskiller steder på nye måder, der gør, at vores universelle teorier og begreber om socialt liv i stigende omfang må konfronteres med nye spørgsmål angående lokalisering og lokalitet. I de såkaldte yderområder ses de socialgeografiske forandringer som affolkning og deraf følgende økonomisk afmatning. I de større byer sker der vedvarende ændringer i socialgeografien med omdrejningspunkt i social segregering og udfordringer for de urbane fællesskaber. Urbaniseringen er tilsyneladende ustoppelig og har nu nået et stadie, hvor den forårsager meget store bosætningsmæssige forandringer som følge af afvandring, økonomisk afmatning, restriktive ejendomsbelåningsmuligheder mv. Steder, der geografisk set er lokaliseret relativt tæt på hinanden, udvikler sig i stigende grad som forskellige sociale og kulturelle enheder. Det kalder på teori og metoder, der kan håndtere denne udvikling og gøre os bedre i stand til at tage højde for steders sociale forskellighed i analyser af bl.a. sundhedsmæssige problemstillinger og fænomener. Nærværende bog viser, hvorledes mapping-traditionen og dens genstandsfelt er differentierede og mangfoldige størrelser, og hvordan mapping-traditionen rummer metoder, der kan håndtere og udpege stedsbetingede sociale forskelle.