Med sin bemærkelsesværdige og bizarre debutroman Sjak nr. 3 (1999) brød Magnus Mills (f. 1954) igennem den litterære lydmur med et brag, og Intet nyt fra Orientekspressen holder højden. Også den er en velskrevet og absurd grotesk komedie, som selv den mest stivbenede skeptiker må overgive sig til. Der sker sådan set nærmest ingenting i bogen – og tro det eller ej, så er det temmelig morsomt! Hovedpersonen er en yngre navnløs mand, som camperer langt ude på landet et sted i Skotland. Sæsonen er ved at være slut, men han bliver tilbudt forskellige småjobs af indehaveren af campingpladsen og bliver hængende. Han bliver aldrig rigtig færdig med den ene arbejdsopgave, før han skal i gang med den næste, og fælles for de barokke opgaver er, at de på forhånd næsten er dømt til at mislykkes – og at de aldrig giver rede penge. Det anfægter ikke den unge mand; han siger aldrig nej, men går ufortrødent i gang med Sisyfosarbejdet. Imens se de lokale originaler undrende og tavse til. Tilsyneladende falder vor mand til i det lille samfund; han spiller dart i pubben, flirter lidt med den ene af romanens to kvinder og bliver sågar mælkemand. En velmikset og anbefalelsesværdig blanding af crazy humor, surrealistiske optrin og besynderlige ikke-samtaler.

Lad mig sige det med det samme: Jeg var én af dem, der holdt meget af Magnus Mills' første bog "Sjak nr. 3". Anden bog fra forfatterens hånd, "Intet nyt fra Orientekspressen", måtte jeg derfor læse, o...