En ganske spændende beretning om en facet af besættelseshistorien, som jeg i hvert fald ikke tidligere har været opmærksom på. September 1944 indledte Frihedsrådet på opfordring fra de allierede en registrering af nazister, stikkere og kollaboratører mhp. at forberede retsopgøret. Oprettelsen af internerings- eller centralkartoteket blev betroet Carsten Høeg - professor i klassisk filologi!, som blev valgt både for sine nationale holdninger og professionelle tilgang til arbejdet. Høeg etablerede en arbejdsgruppe fortrinsvis af unge studerende. To af gruppens medlemmer er forfattere til denne bog, som fortæller om det risikable registreringsarbejde og samtidigt giver et tidsbillede op til befrielsen. Registreringen foregik af sikkerhedsgrunde på skiftende københavnske adresser - heriblandt lejligheden lige over topnazisten Bryld!, og tit var det tilfældigheder, der forhindrede afsløring af Gestapo. Derudover rummer bogens sidste del en del hidtil upubliceret kildemateriale om kartoteket plus uddrag af medforfatterens, gruppens kurer, Jens Eges dagbog fra krigens sidste tid. Desuden bringes en række kortere beretninger fra andre gruppemedlemmer og et portræt af Carsten Høeg af datteren Mette Konow. Bogen er ill. med et privat billedmateriale af s/h fotos. Værket henvender sig primært til den mere videregående målgruppe, men kan sagtens læses af alle med interesse for perioden

.