Bøger / faglitteratur

Intelligente celler : overbevisningens biologi : de mirakuløse kræfter i bevidsthed og stof


Beskrivelse


Forfatteren, en amerikansk biolog, bringer en kontroversiel teori, som afsæt for en forestilling om, at vores biologi og dermed fx vores helbred delvis er underlagt tankens kraft.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. okt. 2009

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 9. okt. 2009

Beskrivelsen af en sammenhæng mellem tro og biologi vil umiddelbart appellere mere til den kreds, der bevæger sig på det alternative marked end til naturvidenskabeligt interesserede eller - uddannede, og det vil da også være blandt "græsserne" efter selvhjælpsbøger i den alternative genre, bogen vil finde sine læsere.

Med udgangspunkt i den moderne biologiske disciplin epigenetik forklarer forfatteren, der er uddannet biolog, hvordan han er nået til en erkendelse af, at sammenhængen mellem biologi og ånd fungerer med tankerne som styrende, hvilket igen leder til den kontroversielle konklusion, at man fx kan tænke sig syg eller rask. Bogen er fortalt i et populært ligefremt sprog, som er humoristisk og med malende eksempler. Vinklen er delvis selvbiografisk, og det øger læsevanligheden for et ikke skolet publikum, men det gør også den naturvidenskabelige argumentation svagere. Bogen bærer præg af new age og noter og litteraturhenvisninger leder primært frem til alternativ eller populærvidenskabelig litteratur. Hvis Lipton formår at få sit budskab ud i medierne, vil der komme en efterspørgsel. Inden udgivelsen er han imidlertid ikke kendt her i landet.

Lipton har ikke udgivet andet på dansk, og da teorierne er hans egne, findes der ikke sammenlignelig eller tilgrænsende litteratur.

En amerikansk biolog bringer her en kontroversiel teori, som afsæt for en forestilling om, at vores biologi og dermed fx vores helbred delvis er underlagt tankens kraft.


Bibliotekernes vurdering

d. 1. sep. 2016

af

af

Erik Nicolaisen Høy

d. 1. sep. 2016

Et alternativt biologisk syn på hvordan man kan opnå personlig styrke, for dem som accepterer den såkaldte "nye videnskabs" præmisser.

Videnskabelige epigenetik er molekylærbiolog som beskæftiger sig med arvelige egenskaber udover den genetiske kode, fx hvordan de organiserer sig. Lipton har viderefortolket denne videnskabsgren og opfatter celler som intelligente væsner, så fx forældres holdninger kan påvirke deres børn allerede inden undfangelsen. Cellemembranen er cellens hjerne, ikke generne. En stor del af bogen beskriver de personlige og private åbenbaringer som Lipton har haft og som har ledt ham frem til denne indsigt. En indsigt han bebrejder gængs videnskab for ikke at acceptere. Bogen er illustreret med sorthvide fotoer og tegninger.

Bogen hænger fint sammen, hvis man kan acceptere Liptons præmisser: at personlige erkendelser og åbenbaringer, kombineret med klip fra unavngivne "videnskabelige" kilder, kan være argumenter for naturvidenskabeligt at forklare og legitimere fx homøopati og kinesiologi. Selv om Lipton erklærer at han bygger på epigenetik, afviser gængs naturvidenskab hans teorier, bl.a. som misforståelser af epigenetikken. Bogen er ret svært forståelig, på trods af Liptons eksempler og analogier.

Bogen er en lettere opdateret og ajourført udgave. Epigenetikken er i rivende udvikling, foreløbig mest på forskningsniveau, hvorfor der ikke findes nyere videnskabeligt baserede bøger om emnet. Den grundigste er Mennesket, 2006.