Bøger / faglitteratur

Innovation - sådan!


Beskrivelse


En beskrivelse af innovative forløb som medarbejderen kan gøre brug af i sit bidrag til virksomhedens udvikling.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. nov. 2011

af

af

Jørgen Bartholdy

d. 28. nov. 2011

Kort og kontant giver forfatteren en række praktiske råd om hvordan en innovativ proces kan planlægges og styres til alle de medarbejdere, som er interesserede i innovation i deres virksomhed.

Ulrik Merrild er økonom og har mange års erfaring på ledelsesplan i det private. Han henvender sig potentielt til medarbejdere på alle niveauer i virksomhederne, og hans overordnede budskab er da også, at vi alle har en rolle at spille i forhold til de innovative processer i virksomhederne. Selvom han understreger, at innovation ikke er modeller og systemer, leverer ikke desto mindre et godt og anvendeligt bud på, hvordan man kan arbejde systematisk med innovation fra indledende overvejelser om, hvad innovation er til helt afslutningsvis at sikre at indhøstede erfaringer bruges til at skabe den lærende virksomhed. Han præsenterer selv en model for - eller måske nærmere en beskrivelse af - innovative forløb, som i konkret form strækker sig fra forberedelserne til selve startskuddet for projektet. Alt i alt er der tale om en velskrevet praktisk guide til innovation, som mange vil have nytte af at have med i brystlommen i en hektisk hverdag.

Der udkommer for tiden mange bøger om innovation. Denne adskiller sig fra flertallet ved at henvende sig til alle medarbejdere og ikke kun ledere, og også dens korte konkrete tilgang til emnet er en styrke.

Kort og ligefremt giver bogen praktiske råd til alle der ønsker at deres virksomhed eller arbejdsplads skal blive mere innovativ.