Ingen kunst

Denne veloplagte og vildtvoksende roman fuld af digressioner henvender sig til vante læsere og måske især dem, der i forvejen er fortrolig med ungarske Peter Esterhazys forfatterskab.

Fra en seng på hospitalet fortæller forfatteren om sin mor og om andre for længst hedengangne familiemedlemmer. I tidligere romaner har han fortalt om moderens død, om faderens hemmelige liv og om familiens historie. Her i Ingen kunst skriver han igen om familien, sig selv og sit liv som forfatter, men fra nye synsvinkler og med moderen som det absolutte og livsbekræftende omdrejningspunkt. Som altid leverer Esterhazy et sprudlende flot sprog og kommer vidt omkring, og den opmærksomme og trænede læser bliver ad snørklede veje ført vidt omkring af den vidende og forførende forfatter.

Ungarske Peter Esterhazys (f. 1950) eksperimenterende og modernistiske forfatterskab er i stadig dialog med sig selv, og således også Ingen kunst, der viderefører og spiller op til temaer fra hans tidligere og meget roste romaner.

Flot læseoplevelse for den vante læser og især for læsere, der kender Peter Esterhazys øvrige forfatterskab, som Ingen kunst ligger i forlængelse af.

Læs hele vurderingen

Péter Esterházy tegner et fint og kærligt portræt af en dejlig og lidt strid fodboldelskende mor. Sin egen vel at mærke. Dette er en roman om en kvinde og hendes lidenskabelige forhold til fodbold. Ro...

Læs anmeldelse