En 11-årig, krigsramt syrisk pige, der dribler som en gud og har et sprog som en havnearbejder, og et psykiatrisk tilfælde af en invalidepensionist, der gør fobisk rent til tonerne af Elvis. Hvem ville have troet, at sådan to modpoler skulle finde hinanden? For alle, der holder af hjertevarme hverdagsdramaer

.

Ingemar Modigs 62-årige liv er præget af angst, tvangshandlinger og ritualer. Længere besøg udenfor hans lejlighed besværes af, at alt han kan tælle skal kunne deles med tre, og hans overvældende sociale fobi forhindrer ham i al kontakt med andre end drukmåsene på torvet. Da Ingemar møder 11-årige Dalia er der derfor intet, der indikerer, at et betydningsfuldt forhold står på spring, men glæden ved Dalias selskab og hendes store talent for fodbold får langsomt Ingemars tanker ind på et mere livsbekræftende spor. Ikke alle i den lille by ser dog med blide øjne på det umage par, og da en afdanket journalist blander sig, er det nær ved at ende helt galt med det særlige venskab

.

En sød og varm fortælling om et umage venskab, der hjælper, støtter og udvikler to mennesker med hver deres ar på sjælen. Både sprog og historie er lettilgængelige, og bogen vil være oplagt som ferielæsning eller til en søndag på sofaen

.

Det er oplagt at læse forfatterens trilogi, hvor 

Delhis smukkeste hænder

---

---

 er første bind. Denne bog minder også en hel del om 

Britt-Marie var her

---

---