Bøger / skønlitteratur / roman

Indtil din vrede er ovre


Beskrivelse


Under en dykning efter en sunket nazi-flyvemaskine druknes to unge i Kiruna. Anklageren Rebecka Martinsson får sagen, som trækker tråde tilbage til 2. verdenskrig og et samarbejde med tyskerne, hvis hemmeligheder stadig er for farlige at afsløre.

Anmeldelser (5)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. okt. 2008

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 23. okt. 2008

Ikke kun krimilæsere, men alle læsere, der nyder et godt sprog og en historie med mange elementer, vil på én gang nyde og hurtiglæse bogen.

Åsa Larsson er en af mine absolutte favoritter blandt nordiske krimiforfattere pga. hendes fornemme sprog og intense beskrivelser af såvel personer som natur og miljø ved Kiruna samt påvirkninger mellem elementerne. To unge, Wilma og Simon, druknes under dykning efter et tysk fly fra 2. verdenskrig, og Wilma er som død den gennemgående fortæller og guide i hele bogen. Hovedpersonen er stadig anklageren Rebecca Martinsson sammen med et bredt persongalleri af bl.a. politifolk og lokale beboere, hvoraf især forbryderne står stærkt som romanpersoner. Spændingen er intens, selv om morderne næsten er kendte fra begyndelsen, og det skyldes sproget og nuancerne i personerne og nysgerrigheden efter at kende baggrunden for forbrydelserne. Samtidig med mordet på de to unge trækkes tråde tilbage til krigen og Sveriges samarbejde med tyskerne - og Rebeccas privatliv og personlighed spiller igen en central rolle i historien.

Selvstændig del af serien, men med flere henvisninger til tidligere hændelser især mht. Rebeccas person. En død som fortæller er set før, men ikke tidligere i det omfang i Åsa Larssons bøger, og balancen overnaturlig/realistisk vil måske skuffe nogle krimilæsere.

Ikke seriens bedste, men stadig en af de bedste svenske krimiforfattere med sprog og fortælleevne til meget mere - helt sikkert også ud over krimier. Fængslende og fascinerende.


litteratursiden.dk

d. 8. dec. 2008

af

af

Anne Grete Jacobsen

d. 8. dec. 2008

Det smukke, kolde Nordsverige danner igen rammen om et velfortalt, spændende og til tider meget klaustrofobisk drama. "Jeg husker, hvordan vi døde. Jeg kan huske det, og jeg ved det. Sådan er det nu""...


Weekendavisen

d. 14. nov. 2008

af

af

Katinka Bruhn

d. 14. nov. 2008


Politiken

d. 8. nov. 2008

af

af

Bo Tao Michaëlis

d. 8. nov. 2008


Information

d. 14. nov. 2008

af

af

Mette Højbjerg

d. 14. nov. 2008