Bøger / faglitteratur

Indskolingens socialpsykologi : dynamikker i børnefællesskaber


Beskrivelse


Socialpsykologisk undersøgelse af børns deltagelsesmuligheder i forhold til det sociale liv i skolen.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. maj 2011

af

af

Karsten Boll

d. 18. maj 2011

Målgruppen er studerende og interesserede, der arbejder i relation til skolen. De kan bruge bogen til at opnå evidensbaseret viden om emnet ud fra iagttagelser af en 1. klasse i en dansk folkeskole og efterfølgende teoretisk behandling af iagttagelserne.

Gennem 9 kapitler fastlægges opgavens rammer, problematisering af emnet, indsamling af observationer, de teoretiske overvejelser, analysen af emperien og sammendrag og diskussion af analysen. Den væsentligste konklusion er, at selvom der er gode rammer for at skabe relationer i klassen ud fra de skolegivne normer, er det ikke nødvendigvis ensbetydende med, at disse normer også videreføres i de situationer, hvor der ikke er lærere/pædagoger til stede. Dette er arbejdet, der ligger bag bogen. Teksten bærer tydeligt præg af at skulle understøtte teser, teorier mv samt føre frem til konklusioner, der er funderet i undersøgelserne og teorien. Derfor er sproget ret præget af teoretisk fagligt stof på højt niveau. Bogen har forrest en fyldig indholdsfortegnelse og bagest en fyldig referenceliste.

Værdier på spil (11/18) og Håndbog i skolestart (11/13) giver mere anvisninger på, hvad man kan gøre som lærer, mens denne titel beskæftiger sig med at observere, hvordan børn reagerer under givne rammer og opstændigheder, både med og uden lærertilsyn.

Kan anskaffes til meget interesserede lærere/studerende ved efter-/videreuddannelse.