Bøger / skønlitteratur til børn / let at læse

Indbruddet


Detaljer

...


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Letlæst fortælling om Jens, der er lærer. Da en af hans elever, hans søns ven Kim, bryder ind i hans hus og begår hærværk, gribes Jens af en masse modstridende følelser.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. dec. 1998

af

af

Bodil Pedersen (skole)

d. 1. dec. 1998

Denne letlæste bog henvender sig i første omgang til svage læsere. De hjælpes godt på vej med den motiverende forside og titel samt den kort bagsidetekst. Ikke mindst den læsevenlige sats og de mange replikker letter læsningen og gør den overkommelig. Handlingen er meget realistisk og ukompliceret. Den kommer godt omkring emnet - uden de store overraskelser undervejs. Det drejer sig om en familie, der en aften vender hjem til deres hus fra en lille ferie og opdager, at der har været indbrud. Personernes følelser beskrives godt, både deres frygt og frustration. I korte, overskuelige afsnit med tilhørende overskrifter fortælles om indbruddet, politiets arbejde, henvendelse til forsikringen, domsafsigelsen osv. Ordforråd såvel som begrebsverden udvides. Til unge og voksne med læsevanskeligheder. Ligeledes vil bogen kunne bruges i modtageklasser med unge tosprogede.


Bibliotekernes vurdering

d. 1. dec. 1998

af

af

Ulla Møller

d. 1. dec. 1998

Bogen indgår i en serie Læseværkstedet , tilrettelagt for unge, der har svært ved at læse. Teksten er sat i afsnit, og sætningsopbygning og sprogbrug er enkel. Selv med de naturlige grænser formen sætter, fortæller forfatteren en god og nuanceret historie om de følelser, der griber mennesker, der er udsættes for indbrud og hærværk. Det oplever læreren Jens og hans familie, da de kommer hjem fra ferie. At det viser sig, at det er en af Jens' tidligere elever og hans søns kammerat, Kim, der er gerningsmanden, får Jens til at svinge mellem et ønske om hævn og et ønske om at hjælpe drengen. Læseren følger familien gennem møder med politi, forsikringsselskab og naboer. Da Jens møder i retten, er han afklaret omkring begivenheden og kan støtte Kim. Forfatteren har ofte skrevet om unge, der er indblandet i kriminalitet, og han er altid solidarisk med de udsatte unge. Emnet og den voksne hovedperson gør også bogen egnet til læsesvage voksne.